Mit navn er Louise, jeg er 31 år og har, som de fleste, altid haft en drøm om at få et barn (ét med stor fed streg under) mens vi boede i byen, så jeg kunne nyde at tage på café med min mødregruppe, amme i alle de smarte børneområder og slentre ned ad gaden.. Meeeen nej, det blev lidt anderledes!
En søndag morgen i januar 2017 tog jeg en test. Jeg lagde testen i skabet mens jeg ventede på svaret og det resulterede i, at jeg glemte alt om testen. Jeg havde en formiddagsaftale med nogle veninder om en tur i Ikea.
Da jeg, lidt for sent på den som altid, hurtigt skulle have lidt mascara på, åbner jeg skabet og ser den glemte test – DEN ER POSITIV.
Jeg går ind til min kæreste, som sidder i sofaen. Jeg viser ham testen og siger, den er sgu positiv. Jeg kan huske at vi kigger underligt på hinanden, hvor efter vi kysser og krammer Jeg løber ud af døren, lidt i choktilstand, for at mødes med mine veninder – ikke det bedste tidspunkt for en Ikea tur!
Hele processen med at blive gravid gik meget stærkt – faktisk skete det i første forsøg. Vi var begge meget glade og lidt chokeret over at det var gået så hurtigt. Min kæreste havde håbet på et par måneder med lidt ekstra gang i lagengymnastikken.
Hverken min kæreste eller jeg var i tvivl
Vi tog til den første scanning i uge 12, som alle andre. Det var en meget ung sonograf der kaldte os ind på stuen. Hun scannede min mave mange gang frem og tilbage, op og ned. Hverken min kæreste eller jeg var i tvivl, da vi kiggede på skærmen, men det føltes som en evighed før sonografen endelig fik sagt; Tillykke, I skal have tvillinger. Jeg begyndte at grine (jeg griner, når jeg ikke ved, hvordan jeg ellers skal reagere) og så kiggede jeg over på min kæreste som var helt hvid i hovedet, hvorefter jeg begyndte at grine endnu mere. Sonografen kiggede meget underligt på mig og sagde; I får lige 5 minutter alene.
Drengene var for små til at blive målt til den første scanning, hvorfor vi skulle ind 14 dage efter til en ny scanning.
Min kæreste skulle direkte på arbejde efter scanningen og jeg skulle hjem at læse, hvorfor vi ikke havde tid til at få snakket ordentligt. Og nej, jeg fik ikke læst det jeg skulle. Det eneste jeg fik læst/googlet var: kan man få fjernet en tvilling? Og nej, det kan man ikke – hvis du skulle være i tvivl. Hvad er så det bedste ved at få tvillinger? Svaret er: ALT!
Graviditeten gik som den skulle. Jeg cyklede rundt i hele Aarhus og passede mit studiejob, til uge 36+0 uden problemer.
Fødslen gik nemt
Drengene er født i uge 38+1 ved vaginal fødsel. Mit vand gik kl. 23.50 i uge 38+0 – som om drengene vidste de skulle ud der. Vi tog på sygehuset, hvor vi fik et lille værelse med dobbelt seng. Der fik vi lov at sove til kl. 06.00, hvor jeg fik en igangsættelses pille. Vi sov videre og jeg fik en ny pille ved 08.00 tiden. Kl. 11.00 starter mine veer og det går hurtig stærkt. Elias er født kl. 13.30 og Victor kl. 13.40.
Fødslen gik ‘nemt’. Jeg havde lyttet til bogen: ‘Smertefri fødsel’ og brugte de simple teknikker, der anbefales i den. Jeg var faktisk i så meget kontrol, at jordemoderen på et tidspunkt sagde til mig: ‘du siger bare til hvis jeg kan hjælpe med noget.’
Jeg havde besluttet mig inden fødslen, at jeg ikke skulle være en af de kvinder der skriger så hele afdelingen kan høre det. Og det lykkedes mig. Min kæreste havde forberedt sig på at blive svinet til, så han syntes det var lidt kedeligt.
Vi var indlagt i 9 dage, da drengene var lidt små. Elias 2470g og Victor 2350g.
En dag spurgte jeg en af sygeplejerskerne om der var noget galt med drengene. Vi kunne høre, at alle de andre børn gav lyd fra sig, og vores sov og spiste, men sagde ikke et pip. Sygeplejersken kiggede på os som om vi var fra Mars og sagde: jeg tror bare i skal tænde fjernsynet, slappe af og nyde, I har rolige børn.
Læs flere graviditetsberetning her.
Vil du også dele din beretning? Klik her.
