Mit navn er Sonja, jeg er 36 år, og jeg fik lov at prøve både en vaginal fødsel og et kejsersnit. Min tvillingefødsel var en vild oplevelse, og en dag jeg aldrig glemmer. Jeg kan huske, at jeg under fødslen af tvilling B tænkte ”Er jeg med i et afsnit af Skadestuen?”.
Igangsættelse
Alt var gået planmæssigt i forhold til min graviditet og jordemødrene på hospitalet gav mig masser af ros efter hvert besøg, fordi det hele bare gik så imponerende godt med mine tveæggede drenge i maven. Da jeg nåede uge 37+6 lå begge drenge i hovedstilling og vejede lidt over 3 kg hver i min kæmpe mave. Det var nu blevet tid til at lægge en plan for min igangsættelse af den vaginale fødsel, som jeg ønskede. En jordemoder undersøger mig, og hun kan se, at jeg er 3-4 cm åben. Jeg får efter undersøgelsen at vide, at jeg vil blive ringet op, så snart de er klar til at tage os ind.
Opkaldet vi har ventet på
Dagen efter, torsdag d. 14. maj omkring kl. 17.00, får jeg det opkald, vi har ventet på. Jeg er 38+0, og vi får besked på, at vi skal køre til fødemodtagelsen. Min kæreste Michael og jeg når lige at spise en kyllingesandwich fra 7-eleven, inden vi tager af sted (vi husker alle vigtige tasker) og ankommer til hospitalet kl. 18.30. Jeg får klyx, vi møder vores første jordemoder og bliver indlagt på en stor fødestue, hvor jeg de første par timer bare går rundt og hygger lidt, spiser snacks, og jeg tager generelt det hele meget afslappet.
Det er min første fødsel, og jeg har helt bevist ikke læst alle mulige skrækhistorier omkring fødsler på nettet – jeg er glad, tilfreds og klar til at komme i gang. Jordemoderen sætter de velkendte to blå bånd rundt om min mave, der måler drengenes tilstand. De har det godt inde i hver deres moderkage. Kl. 20.30 prikker jordemoderen hul på vandet, og de første mange timer sker der ingenting. Eller det vil sige, der sker noget, for jordemoderen kan på skærmen se, at jeg har veer, men jeg kan intet mærke. Jeg åbner mig heller ikke yderligere end de 3-4 cm, som jeg allerede var åben, inden vi tog hjemmefra.
Omkring kl. 23.30 kommer der en anæstesilæge ind på fødestuen, og jeg får lagt en Epidural, fordi jeg har efterspurgt det. Første stik bliver dog lagt forkert i min rygsøjle, hvilket jeg får at vide kun sker meget sjældent og mine bekymringer omkring, hvad det får af konsekvenser går i gang. Heldigvis viste det sig dagene efter, at jeg ikke blev mærket af det, men i situationen fyldte det meget. Andet stik bliver lagt korrekt og fra kl. 04 og frem til fødslen har jeg heftige veer, hvor Michael konstant står ved min side og masserer min lænd eller giver mig noget at drikke.
Kl. 06.00 er der vagtskifte og en ny jordemoder møder ind. Hun er super sej og virkelig god til at motivere mig i pressefaserne og til at hjælpe mig gennem fødslen. Jordemoderen får mig op at stå og omkring kl. 08.30 går jeg ind i nogle vilde pressefaser skiftevis stående, ned i hug og liggende.
“Kan du se? Der sker altså noget”
To kvindelige læger, en jordemoderstuderende, to børnelæger, en overjordemoder og nogle flere ansatte støder til på en nu meget fyldt fødestue. Jeg er på dette tidspunkt meget afkræftet og træt, da vi ingen søvn fik natten mellem torsdag og fredag. Jeg er så afkræftet at mine ben ryster, og når jeg bliver bedt om at rejse mig op igen, efter at jeg har været nede i hug, så skal jeg have hjælp til at komme op.
Jeg får på et tidspunkt sagt til jordemoderen, at jeg virkelig ikke føler, at der sker noget. Hun lægger et spejl på gulvet, så jeg kan følge med, og hun siger ”Kan du se? Der sker altså noget.” Og nu kan jeg se et hoved med mørkt hår, presse sig langsomt frem. Hun siger også til mig, at jeg skal mærke på mit barns hoved. Det er en underlig følelse, for normalt kan jeg mærke alt selv, når det har noget med min krop at gøre – men her mærker jeg på mit barn. Det var også en vild og dejlig følelse.
Fødslen af tvilling A
Efter en del pressefaser på gulvet ender jeg med at føde tvilling A, Elias, liggende i sengen kl. 09.45 d. 15. maj 2020. Straks da Elias er kommet ud, tager to kvinder skiftevis godt fat på min mave for at holde på tvilling B. Han må nemlig ikke vende sig for meget inde i maven. Elias kommer hen til børnelægen sammen med Michael og bliver tjekket. Han har det fint. Børnelægen kommer over til mig og spørger, om jeg vil have Elias op til mig.
På dette tidspunkt har jeg fuld fokus på den næste store opgave – nemlig at mit andet barn skal ud. Jeg har nu fire kvinder rundt om mig, en kvindelig læge har hånden oppe i mig og prøver at få fat i tvilling B indeni mig, min jordemoder står ved hendes side og to andre kvinder står febrilsk og prøver på at holde fast i tvilling B på min mave. Jeg får derfor sagt nej til børnelægen, og de kvindelige læger får sagt et eller andet med at ”Det kan hun da ikke nu…”.
I situationen var jeg ikke i tvivl, men efterfølgende har det været lidt hårdt at tænke på, at jeg var nødt til at sige nej til at se og mærke lille Elias. Jeg endte jo med først at se Elias meget senere.
Et akut kejsersnit
Kvinderne der kæmper omkring mig, kan ikke få manøvreret tvilling B korrekt ned. Flere mennesker kommer ind i fødelokalet. Pludselig bliver der råbt ”Kode 2. Vi gør klar til et kejsersnit.” Jeg hører ikke alt, hvad der sker i lokalet på dette tidspunkt, det er Michael, der efterfølgende fortæller mig det. Kort tid efter bliver der råbt ”Kode 1!” og på et splitsekund bliver alle fire hjul på min fødeseng klikket fri, og jeg bliver kørt væk i en fart.
Den kvindelige læge, der har en hånd oppe i mig for at holde på tvilling B, sidder stadig i min seng, og da vi kører ned mod operationsstuen, tænker jeg ”Sker det her virkelig?”. Hele situationen ligner noget fra en hospitalsserie, og jeg får en ud af min egen krop fornemmelse – jeg er til stede, men ser det lidt udefra. Jeg er på dette tidspunkt også bange for, om tvilling B ikke vil overleve. Vi kører hurtigt rundt om nogle hjørner og ender på operationsstuen.
Vi får senere at vide, at tvilling B har placeret sig ovenpå sin egen navlesnor lige foran udgangen, og det gør, at hans luftveje vil blokeres – derfor er de nødt til at foretage et akut kejsersnit.
Fødslen af tvilling B
Inden det akutte kejsersnit kan gå i gang, skal jeg bedøves. En mandlig ansat giver mig bedøvelse, jeg bliver derefter prikket på maven og spurgt, om jeg kan mærke det – og det kan jeg. De må derfor prøve igen. Heller ikke anden gang lykkedes det at bedøve mig, og tiden er imod os, så til sidst bliver lægerne nødt til at lægge mig i fuld narkose, prik – og jeg er helt væk.
Michael har på dette tidspunkt Elias i sine arme, og han er blevet ført med ind på operationsstuen. Det, at jeg pludselig ligger i fuld narkose og hele den kaotiske situation, gør, at Michael bliver helt bleg i ansigtet og en sygeplejerske spørger, om han vil med ud at have lidt at drikke. Det vil han gerne, og han kommer først ind igen, da tvilling B er født. Fra hjulene på min seng bliver klikket op og til at de får tvilling B ud, går der 14 min. Der var virkelig styr på det hele på hospitalet.
Tvilling B, Elliot, bliver født kl. 10.28 d. 15. maj 2020 ved akut kejsersnit. Fra vi ankommer til hospitalet, og til begge drenge er født, går der 16 timer. Jeg møder først mine drenge kl. 12.15, da jeg vågner på opvågningen. Jeg er helt omtåget, bleg, tørstig og sulten, da jeg vågner, og jeg kan se på Michael at hele fødslen også har taget hårdt på ham. Jeg er afkræftet og får lov til at holde begge mine drenge for første gang, men mine arme ryster, og jeg kan ikke holde dem ret længe, og Michael må lægge dem ned i deres vugge igen.
Vi vælger at blive på hospitalet i fem dage, fordi jeg til at starte med ikke kan gå, så det er Michael, der står for at skifte ble, tage drengene op osv. Vi kan til at starte med ikke få amningen op og køre, og vi er nødt til at give drengene modermælkserstatning i små kopper i det første stykke tid. Da vi kommer hjem, får vi mere ro på, vi får sovet bedre og får også snakket en del om hele fødslen. Det var en heftig oplevelse, men Michael og jeg er så taknemmelige for den kæmpe indsats, som det fantastiske personale udførte på hospitalet.
Læs flere fødselsberetninger her.
Vil du også dele din tvillingefødsel? Klik her.
